Behandlinger

Book en tid


Behandlinger



Hvad er permanent makeup?

Permanent makeup kan på mange måder sammenlignes med en tatovering. Det er dog vigtigt at understrege, at der her kun er tale om en kosmetisk tatovering, altså en semi permanent tatovering også kaldet mikropigmentering. Permanent makeup behandlinger bliver udført med kvalitetssikret og hygiejnisk udstyr, som er velegnet til disse behandlinger. Permanent makeup/mikropigmentering lægges nænsomt ned i det yderste hud lag med sterile engangsnåle. Dette betyder at din permanente makeup gradvist aftager i styrke og farve, hvilket er rigtig vigtigt, da ansigtet fortsat ændres resten af livet.

Det er vigtigt at være indforstået med at bryn og læber altid kræver minimum 2 behandlinger, før de kan betragtedes som færdige. Det skyldes, at der bliver arbejdet i den yderste hud, og derfor vil noget af farven frastødes i løbet af hudens månedlige fornyelse af hudceller, og farven kan være hullet eller gradvist væk. Ved 2. Behandling tilføres/justeres farven. Ved nogle hudtyper kræver det også en 3. Behandling.

Permanent makeup kræver retouch (altså en genopfriskning) for vedligeholdelse. De fleste vælger at få et retouch mellem 6-12 måneder. På den måde vil du altid føle at dine bryn ser friske ud i både farve og form.

Permanent makeup er til dig som:
• Ikke har tætte øjenbrynshår eller mangler form
• Er født med lyse bryn og vipper
• Ingen hårvækst har eksempelvis pga sygdom
• Har smalle/tynde læber eller ikke har tydelige læbelinjer
• Har pigmentforandringer ved eksempelvis læberne
• Har dårligt syn eller rysten på hænderne
• Dyrker meget sport
• Gør det nemmere og hurtigere at ligge make-uppen
• Gerne vil se godt ud når du står op

Det er vigtigt at understrege, at permanent makeup ikke er en erstatning for makeup, blot et supplement.

Permanente bryn:

Permanent makeup til brynene er med til at danne ansigtets ramme, og skabe mere fylde. Tynde, asymetriske eller uregelmæssig hårvækst kan justeres, korrigeres og formes med permanent makeup. Du kan på den måde give dine bryn mere karakter, eller skabe den helt rigtige form, som passer dit ansigt.

Hos Friis - Brows & Beauty vil der blive sat god tid af til første behandling, da jeg gør rigtig meget ud af, at der skal være god dialog mellem mig som behandler og dig som kunde. Bryn har en stor betydning for de fleste kvinder, og derfor er det alt afgørende at der er tillid, og du som kunde stoler på min evne til at udføre mit håndværk til perfektion. Ved første behandling finder vi den teknik, form og farve, der vil passe bedst til dig og dine bryn.

Ved behandling af bryn, skal du være opmærksom på følgende:
• Det kræver mindst 2 behandlinger med 6-8 ugers interval
• Et årligt retouch for den optimale vedligeholdelse
• Pleje både inden og efter behandlingen
• Grundet skorpedannelse vil brynene være meget mørke den første uge
• Næsten alt farve vil forsvinde inden 2. Behandling
• Behandlingen er ikke forbundet med væsentlig smerte

Det er forskelligt fra kunde til kunde om man ønsker et naturligt eller mere markeret look. Der findes derfor nogle forskellige teknikker man kan bruge. Hos Friis - Brows & Beauty tilbyder jeg herunder beskrevne teknikker. Du er naturligvis også velkommen til at sende en e-mail eller skrive til mig på Messenger, hvis du har nogle spørgsmål, så svarer jeg hurtigst mulig.

Microblading bryn

Microblading giver øjenbrynene et meget naturligt look. Brynet designes og formes ved at pigmentere, så det ligner små hårstrå. Denne metode kan give fylde til et bryn med tynde og fine hårstrå fra naturens side. Der pigmenteres ind mellem dine egne hår, og på de områder hvor der ikke er nogle. Det er den mest populære og anvendte teknik til dig der ønsker kraftigere øjenbryn. Metoden bliver ikke anvendt på fedtet eller grovporet hud.

Nano ombre bryn

Nano ombre bryn/powderbrows er en teknik hvor man har forskellige former for skyggelægning. Mange tror denne teknik er den mest unaturlige, hvilket bestemt ikke behøver at være tilfældet. Du kan selv vælge om du ønsker et naturligt eller mere markeret look. De forskellige shading-teknikker varierer, og man kan derfor skabe et diskret pudderagtig look, eller mere markeret makeup look, alt efter kundens ønske. Metoden kan anvendes på alle hudtyper.

Hybrid bryn

Hybrid bryn er en kombination af ovenstående teknikker. En kombination af det naturlige bryn, samt en let skyggelægning mellem de pigmenterede hårstrå. Resultatet er markante og fyldige bryn og er den ideelle løsning til dig uden brynhår fra naturens side. Metoden anvendes ikke på fedtet eller grovporet hud.

OBS. Det kan forekomme, at huden ikke vil optage farven. Det vil sige, at kroppen simpelthen frastøder pigmentet, ligesom det kan forekomme ved andre kosmetiske behandlinger, for eksempel fremmedlegeme i kroppen. Dette er umuligt for behandler eller kunden selv at forudse. I disse tilfælde ydes der ingen refundering af penge for de behandlinger der er udført. Dette er en sjælden risiko.

Permanent make-up laves IKKE på gravide.

Bryn og vipper:

Lashlift

Lashlift er en semi-permanent vippebuk. Det er for dig der foretrækker det naturlige look. Så hvis du ønsker at få dine naturlige vipper, til at se længere og mere voluminøse ud, er det lashlift du skal prøve. Ved behandlingen gives vipperne et nænsomt buk ved hjælp af silikonepads. Vipperne løftes og bukkes skånsomt, og giver et flot naturligt resultat.

Holdbarhed op til 6 uger.

Browlamination

Browlamination eller browlift er en semi-permanent behandling. Looket ‘brushed-up brows’ er helt sikkert kommet for at blive. Browlamination er den perfekte behandling for dem der ønsker at tæmme uregelmæssige, krøllede, eller stride bryn. Behandlingen er også yderst velegnet til dem, der ønsker at glatte, give fylde, eller få mere symmetriske bryn. Browlamination foregår ved, at man glatter hårstråene ud, og løfter dem i en mere opadgående retning. Det vil holde dine brynhår på plads, tilføje længde og volumen, som gør at de ser mere fyldige ud og ensartede ud.

Holdbarhed op til 6 uger.

Efterbehandling ved lashlift og browlift

I de første 24 timer efter dit lashlift eller browlift, må du ikke:
• Vaske med vand omkring områderne
• Gå i sauna, dampbad eller udøve fysisk hårdt træning
• Gnide i brynene eller øjenvipperne
• Påføre olier på områderne
• Anvende nogen former for makeup

OBS: Lashlift og browlamination anbefales ikke til personer, der har ar, ridser eller forbrændinger i nærheden af øjnene. Ligeledes hvis du har allergi eller reagerer på kosmetik.
 




Åbningstider


 
Mandag 08:00 - 15:30
Tirsdag Lukket
Onsdag 08:00 - 15:30
Torsdag 08:00 - 15:30
Fredag Lukket
Lørdag Lukket
Søndag Lukket




 
 

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk